3.juli 2018
Tiden går alt for hurtigt og 9 hvalpe er flyttet til nye dejlig hjem.
En lakridstrold søger nyt hjem (han)
"Er det mig der skal flytte hjem til dig?
Jeg er den sidste sorte lakridstrold, af et kuld på 11, og er klar til at flytte hjemmefra.
Jeg er rolig, nysgerrig, kontaktsøgende og tillidsfuld. Jeg er vant til mennesker i alle aldre.
Min mor er aldrig blevet træt af mig eller mine søskende, og leger stadig med mig. Det har givet mig et godt
hundesprog, som især kommer til udtryk når jeg møder andre hunde.
Er dagligt ude at gå tur i snor, på såvel stier som trafikerede veje, og er så godt som renlig."
17.juni 2018
Hvalpene er nu 7 uger, og de fleste vil snart flytte hjemmefra.
De er nysgerrige, opfindsomme og fuld af gåpå mod.
Svea er på trods af, at hvalpene nu er 7 uger, stadig meget omsorgsfuld. Det er en fornøjelse at se hvordan hun opsøger dem, lærer dem hundesprog og leger med dem. Hele tyden med tydelige signaler til hvad hun accepterer
og hvad de godt kan stoppe med. Her er de godt rustet til et nyt liv.
Jeg har jo været ualmindelig heldig med vejret, så en stor del af deres vågne liv har været i det fri. De er derfor også godt rustet til udelivets mange forskellige lyde. Bakkende lastbiler, kommunens slamsuger, renovationstømning, tunede knallerter, plæneklipper, el hækkeklipper, rumsteren og saven fra naboer, lavtflyvende helikopter .... ja listen er uendelig.
De sidste to uger har hvalpgården været udvidet, så der også er fri adgang ind i huset.
Menneskehænder har det heller ikke manglet på, og mange som kommer forbi på vejen, har helt naturligt kigget ind, hvilket har været med til at hvalpene er kontaktsøgende, dejlig rolige og møder en med stor fortrolighed.
1.juni 2018
Hvalpene er nu blevet 5 uger og er godt i gang med at lære at være hund. Man keder sig ikke når man kigger på dem - ej heller når de sover :-) :
Kira Heldager Strange Thielke kom igen forbi med sit kamera, og igen blev det til en række fantastiske billeder. Lige til et postkort.
Mor Svea er stadig meget omsorgsfuld, og kan hun få en enkelt ud på græsset leger hun kærligt med ham/hende.
17.maj 2018
Kira kom lige forbi og havde sit kamera med - det blev til en lang række fine billeder af hvalpene, taget udenfor i det gode vejr - Tak Kira for hjælpen - endelig kunne jeg få lagt lidt billeder ind
11. maj 2018
Hvalpene er nu blevet mere end 2 uger og de stortrives.
Alle tager pænt på i vægt og er netop begyndet at gå på alle fire ben. I dag har de første åbnet øjnene, hvilket med et slag gør dem meget mere personlige og ikke mindre kære.
Hele dagen går op i hvalpe, så opdateringen af hjemmesiden kommer i anden række. Håber dog på at jeg snart kan få lagt lidt af de mange billeder, der efterhånden er blevet taget, inde på siden. Det er så ikke lige min stærke side, så jeg skal bruge lidt hjælp udefra.
Det er stadig muligt at købe en hvalp fra kuldet. Der er både tæver og hanner, som om seks uger gerne vil flytte hjemmefra
Velkommen til Kennel Flatdreams
Stueopdræt af flatcoated retriever
- en hund med medfødte sociale kompetancer